Erfaren regnskabsmedarbejder
Har du erfaring med bogholderi, interesse for tal og øje for detaljer, så er du måske vores nye regnskabsmedarbejder.
Hos NordicCell er vi specialister inden for Fertilitet og Gynækologi. Vi forsyner fertilitetsklinikker, gynækologer og fødeafdelinger med engangsartikler og udstyr. Vi er meget tætte på vores kunder,
og lægger stor vægt på altid at give dem den bedste oplevelse.
Til en spændende stilling i økonomifunktionen, søges en selvstændig og fleksibel
regnskabsmedarbejder. Du vil få det overordnede ansvar for bogholderiet og samtidig være en del af et dynamisk team. Stillingen består af at varetage den daglige drift af bogholderiet, have kontakt til leverandører og kunder gennem mail og telefon, og derudover en række øvrige administrative opgaver. Der vil være tæt kontakt og sparring med ledelse og revisorer. Nerven i bogholderiet er Business Central, som vi ønsker at videreudvikle løbende, og erfaring i BC vil derfor være et stort aktiv.
Som vores nye kollega vil du få glæde af en frisk og uformel kultur, blandt entusiastiske, positive og kompetente kolleger, frihed under ansvar og mulighed for stor indflydelse på din egen hverdag.
Dine primære opgaver:
• Kontering og bogføring af debitorer, kreditorer og finansbilag
• Betalinger samt debitor opfølgning
• Momsafstemning
• Afstemning af finanskonti
• Klargøring af regnskab til revision
• Dialog med kunder, samarbejdspartnere og leverandører
• Økonomirapportering/økonomistyring
• Bookning og fakturering af ordre
• Ad hoc opgaver
Om dig
Vi forventer, at du har en solid erfaring inden for bogholderi og regnskab, herunder både debitor- og kreditorbogholderi, momsafstemning samt at du har en regnskabsmæssig forståelse. For os er det vigtigt, at du er fuld af energi, har lyst til at udvikle og tage ansvar. Du skal trives i en travl hverdag og være åben overfor nye udfordringer.
Desuden har du:
• Godt styr på den regnskabsmæssige værktøjskasse
• Erfaring med Business Central
• Gode Excel-færdigheder og et systematisk blik på tingene
• Gode samarbejdsevner og behersker engelsk i både skrift og tale
Dine kompetencer
• Struktureret
• Detaljeorienteret
• Åben og udadvendt
• Velformuleret
• Empatisk
• Humoristisk
Vi tilbyder
- En spændende og bred bogholderstilling i en virksomhed i udvikling
- Mulighed for selvstændigt at præge sit arbejde.
- Et entusiastisk og ambitiøst team.
- Engagerede kolleger og et godt arbejdsmiljø
- Løn efter indsats og kvalifikationer
- Vekslende arbejdsopgaver
Kompensation
Der tilbydes en attraktiv lønpakke som bl.a. indeholder frokostordning, pension samt sundhedsforsikring.
Ansøgning
Send din ansøgning med CV og relevante bilag pr. mail til HES@nordiccell.com
Kontakt
For eventuelle spørgsmål til denne stilling kontaktes:
Henrik Schou, Finance & Adm. Manager, tlf. +45 20 61 21 17