Procesoperatør
- Vil du være med til at udvikle og producere fremtidens fødevarefarver?
- Har du erfaring med fermentering og procesudvikling?
- Vil du arbejde med produktion, men undgå aften og nat skiftehold?
- Bliver du motiveret af at arbejde i en start-up der giver mulighed for at arbejde med mange forskellige opgaver?
Så kom og vær en del af Chromologics. Vi er ved at udvide vores Pilot Plant i Søborg og søger en Procesoperatør til vores pilot team.
Om jobbet
Du vil blive en del af vores pilot team, som udvikler og tester nye processer, inden de skal sendes videre til vores kontraktproducent. I vores anlæg er der bioreaktorer op til 600 L, som du vil være medansvarlig for. Anlægget består af fermentering, filtrering og oprensning. Dit arbejde vil mest handle om udviklingsarbejde og validering af processen, og dermed ikke om kommerciel produktion.
En del af dit job, vil være i samarbejde med teamet, at stå for installation og verificering af nyt udstyr. Du vil få en hverdag, med meget varierende opgaver og der vil være perioder med weekendarbejde.
Dine primære opgaver bliver:
- Udføre procesarbejde, samt registrere data og dokumentation
- Opsætning og verificering af procesanlæg
- Arbejde aktivt med løbende forbedringer og medvirke til at vi forsat har en sikker arbejdsplads
Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Du bliver en del af et lille team, der består af både operatører og akademikere - så der er god mulighed for oplæring.
Din profil:
- Uddannet procesoperatør, industrioperatør, mejerist, eller procesteknolog med min. 2 års erfaring fra lignende job
- Du har kendskab til at arbejde med sikkerhed og er vant til at bruge IT til at overvåge processer
- Kendskab til fermentering og oprensningsanlæg er en fordel
- Du er hands-on og kan lide at udvikle og bygge nye procesanlæg.
Du motiveres af at blive en del af en nystartet virksomhed i vækst med dens muligheder og udfordringer
Chromologics
Chromologics blev stiftet i 2017. Ved hjælp af præcisionsfermentering kan vi producere naturlige farver til fødevareindustrien. Med vores banebrydende fermenteringsproces kan vi producere højkvalitetsfarver som både er naturlige og bæredygtige. Chromologics er stadig i udviklingsstadiet og er i gang med at få godkendt vores første fødevarefarve.
Chromologics er i dag 17 medarbejder med baggrund i kemi, fermentering, fødevarevidenskab, biotek og business. Med internationale investorer i ryggen, arbejder vi på at ændre hvordan naturlige farvestoffer til fødevarer skal produceres, og gør det mulighed for fødevareproducenter at skifte fra syntetiske farver til naturlige farver.
Vi er et internationalt team placeret i Innovationshuset Alfa Laval i Søborg. Vi trives med innovation, bæredygtighed og fermenteringsprocesser. Vores kontorer er inden for cykel- og offentlig transport afstand fra København med adgang til Alfa Lavals kantine og omklædningsrum.
Har du spørgsmål til jobbet så skriv vores COO Karsten Dinesen på kdinesen@chromologics.com
Løn og ansættelsesvilkår står mål med den rette kandidats erfaring og baggrund.
Ansøg via linket nedenfor
Ansøgningsfrist: 28-05-2025. Vi afholder samtaler løbende.