Er du den, der får tingene til at glide – og som samtidig har lyst til at være med, hvor HR-processerne tager form?
Hos Lundbeckfonden arbejder vi hver dag for at forbedre hjernesundhed – vi er en organisation med et stærkt purpose og en ambition om at gøre en reel forskel. For at lykkes med det, har vi brug for et velfungerende fundament – og her kommer du ind i billedet. Hos os får du muligheden for at kombinere din sans for struktur og detalje med din interesse for mennesker og organisation. Vi leder efter dig, der både trives med at støtte andre og selv tage ansvar – og som har lyst til at være en del af et team, hvor vi løfter i flok og sætter en ære i at gøre tingene ordentligt.
I rollen som People & Corporate Affairs koordinator får du får en varieret hverdag med både faste rutiner og opgaver, du selv er med til at forme.
Hvad kommer du til at lave?
- I reference til SVP for People & Corporate Affairs er du krumtappen, der holder styr på detaljerne – og sikre vi griber alle de bolde vi har i luften
- Være med til at drive aktiviteter i HR-årshjulet – fx MUS, trivsel og arbejdsmiljø
- Støtte vores rekrutterings- og onboarding-processer – og sikre, at nye kolleger føler sig velkomne fra dag ét
- Løse praktiske og koordinerende opgaver - store som små
- Bidrage ved planlægning og afholdelse af arrangementer og events
Hvad kan du forvente hos os?
- En hverdag, hvor din indsats virkelig gør en forskel
- Et fagligt stærkt team, der sætter pris på hinanden og har det sjovt, mens vi arbejder
- En rolle som du selv er med til at præge og hvor du både får ansvar og mulighed for at lære nyt
- Et miljø, hvor vi passer på hinanden og hjælper hinanden godt i mål
Vi forestiller os, at du:Er struktureret, serviceminded og har blik for detaljen
- Har styr på det administrative og motiveres af at skabe struktur og overblik
- Måske har du allerede har erfaring med HR – men vigtigst er din lyst til at lære og bidrage
- Har en relevant baggrund eksempelvis erfaring fra en tilsvarende rolle eller uddannelse – f.eks. inden for HR, kommunikation, cand. merc eller lignende.
Er det dig, vi leder efter?
Så glæder vi os til at høre fra dig!
Send en kort ansøgning og dit CV senest 12. maj 2025 til job@lundbeckfonden.com, skriv People & Corporate Affairs koordinator i emnefeltet.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at tage fat i Mette Eistrøm Krüger tlf. 24234809.
---------------------------------------------------------------------------------
Lundbeckfonden er en erhvervsdrivende fond, der arbejder med en bred vifte af kommercielle og filantropiske aktiviteter bundet sammen af et stærkt ønske om at skabe innovation, ny viden og behandling til glæde for patienter og deres pårørende. Fonden er den langsigtede og engagerede ejer af flere internationale lægemiddel- og sundhedsvirksomheder – Lundbeck, Falck, ALK Abelló, Ferrosan Medical Devices, Ellab og WS Audiology – og investerer aktivt i de finansielle markeder, i danske biotekvirksomheder baseret på dansk forskning samt gennem Fondens filantropiske uddelinger til sundhedsvidenskabelige forskningsprogrammer og talenter på danske universiteter og hospitaler. Fondens mål frem mod 2030 er at øge sine gennemsnitlige årlige bevillinger til mindst 1 mia. kr. med primært fokus på hjernen. Dette omfatter bl.a. den årlige uddeling af verdens største pris inden for hjerneforskning, The Brain Prize.
Læs mere på Lundbeckfonden.com