Drømmer du om en stilling som regnskabsmedarbejder, hvor netop din person vil gøre en stor og vigtig forskel for mange? En stilling, hvor du kan sætte din faglighed og din udadvendte personlighed i spil sammen med dedikerede kolleger? Så har vi en unik stilling til dig hos Lundbeckfonden, en af Danmarks største erhvervsdrivende fonde.
Hos Lundbeckfonden får du 57 højt dedikerede kolleger, som arbejder med ambitionen om, at Danmark skal være en af verdens førende hjerneforskningsnationer.
Lundbeckfonden uddeler årligt over 500 mio. kr. til sundhedsvidenskabelig forskning og har en værdi på over 70 mia. kr., hvoraf en væsentlig del er investeret i strategiske ejerskaber, Lundbeck, ALK, Falck, Ferrosan Medical Devices, Ellab og WS Audiology.
Om stillingen
Du bliver en del af Lundbeckfondens Finance team, som har et afslappet og fagligt miljø. Teamet består af Head of Finance, tre controllere og en Head of Tax.
Som regnskabsmedarbejder får du stor indflydelse på at tilrettelægge dit arbejde og samtidig får du de bedste muligheder for sparring i teamet. Du bliver eneansvarlig for bogføringsopgaverne. En væsentlig del af opgaverne er bogføring relateret til projekter. Det ligger naturligt for dig at række ud i organisationen med henblik på at sikre korrekt og rettidig bogføring af udgifter.
Arbejdsopgaver
- Bogføring
- Kreditorbogholderi og betalinger
- Kontrol og udbetaling af uddelinger, udlæg og rejseafregninger
- Mindre controlling-opgaver
- Afstemninger
- Bistå afdelingen i forbindelse med rapportering og årsrapport
- Diverse administrative opgaver
Din profil
Som person er du udadvendt, imødekommende og har nemt ved at samarbejde og etablere gode relationer. Du arbejder selvstændigt, tager ejerskab og har et godt overblik. Du har styr på detaljerne og går grundigt og systematisk til værks.
Lidt mere om dig
- Du er fagligt dygtig og rutineret inden for bogføringsdisciplinerne
- Du har erfaring fra en lignende stilling eller fra større organisation, hvor du har haft en udadvendt rolle – gerne fra virksomhed med projekter
- Du har flair for IT og har erfaring med Dynamics 365 Business Central, Excel og Office-pakken
- Du kan begå dig på engelsk i skrift og tale
Vi tilbyder
- Et spændende arbejdsmiljø og en arbejdsplads hvor det er sjovt at gå på arbejde
- Fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejdsdag
- Kantineordning
- God pensions- og forsikringsordning
- Massage og fysioterapeut
- Sociale arrangementer
Ansøgningsproces
Er du interesseret i stillingen, så søg jobbet ved at sende dit CV til os på linket herunder. Du opfordres til at søge hurtigst muligt, da vi behandler ansøgningerne løbende. Vi glæder os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior HR- og rekrutteringskonsulent Corinne Frey (+45 30 700 666) hos Accountor Danmark, som varetager rekrutteringen for Lundbeckfonden.