Om Specific Pharma
Specific Pharma er en af de få virksomheder i Nordeuropa, der specialiserer sig i at source og håndtere lægemidler til patienter, som ikke kan behandles tilstrækkeligt med allerede markedsførte lægemidler, også kaldet IRS (ikke registreret lægemidler). Vi har desuden en unik position som leverandør af Clinical Trial Supply Management, der dækker alle nødvendige ydelser for opbevaring og distribution af forsøgsmedicin til kliniske studier i både Danmark og udlandet.
For at sikre Specific Pharmas vækst, prioriterer vi viden, kvalitet, effektivitet og en positiv indstilling i hverdagen. Vores værdier omhandler engagement, udvikling, ærlighed og faglighed, og vi går meget op i at have en kultur og en adfærd der afspejler værdierne. Vi stiller krav og har store forventninger til vores medarbejdere, men har samtidig et sundt og inspirerende arbejdsmiljø, hvor sparring og vidensdeling og ansvar er en vigtig del af dagligdagen. Det er afgørende for os at have et godt samarbejde med kunder og leverandører, og vi leder nu efter en ny kollega til vores indkøbs team, der har travlt grundet vækst.
Din Rolle
Stillingen refererer til Head of Supply Chain. Ud over at være en fast del af et team, der håndterer indkøb, lagerstyring og transport, vil du også samarbejde tæt med Salgs- og Sourcing-teamet samt det team der varemodtager de indkøbte produkter. Dette er en udadvendt rolle med en stor kontaktflade både internt og eksternt. Stillingen er central for indkøb af Specific Pharmas vareportefølje.
Primære opgaver:
- Daglig indkøb af lægemidler fra egne leverandører
- Overvågning af lagerbeholdning og sikring af korrekt lagerniveau
- Opfølgning på restordrekoder
- Back-up på ansøgning om import- og eksporttilladelser
- Håndtering af varetilgange
- Vedligeholdelse af indkøbsprognoser, lead time og bestillingsinterval
- Tæt daglig kontakt med leverandører og interne samarbejdspartnere
- Deltagelse i tender forberedelser i samarbejde med salgsteamet
- Deltagelse i 1-2 årlige messer samt egne opfølgende møder med leverandører både face-to-face og via Teams
Faglige og personlige kvalifikationer
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men det er vigtigt, at du har erfaring fra en lignende stilling. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til lægemiddelbranchen, og har indsigt i – og forståelse for - de krav, der stilles til dette arbejdsområde. Men vigtigst er det, at du kan se dig selv i en daglig driftsfunktion med fast daglige og ugentlige opgaver. Udviklingsopgaver vil også forekomme.
Du har en naturlig flair for IT-systemer og er rutineret bruger af MS Office. Du behersker både engelsk og dansk flydende i skrift og tale.
Som person er du energisk, initiativrig og fleksibel. Du nyder den daglige leverandørkontakt og købmanden i dig sikrer en løbende optimering af priser, aftaler, ordre. Du stiller høje krav til kvaliteten af eget arbejde og motiveres af at arbejde indenfor et område, hvor præcision, troværdighed, struktur og service er nøgleordene. Du er en udpræget teamplayer, der bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø og udviser det engagement og den fleksibilitet, som er afgørende for et mindre team i en virksomhed i vækst.
Endelig er du en særdeles ansvarsbevidst person med stor vilje og fleksibilitet til at påtage dig den meget brede vifte af opgaver, som en virksomhed i vækst genererer.
Specific Pharma tilbyder:
- Et udfordrende og alsidigt job i en virksomhed i vækst med kort fra idé til handling.
- Et kompetent, uhøjtideligt og professionelt arbejdsmiljø.
- Løn efter kvalifikationer og gode ansættelsesvilkår.
Kontakt og Ansøgning
For mere information om stillingen, kontakt Head of Supply Chain, Allan Giertz Nielsen på Tlf. 25168479. Vi håber vi har fanget din interesse og ser frem til at modtage dit CV og din ansøgning.
Vi indkalder løbende til samtale og ønsker tiltrædelse hurtigst muligt.
Specific Pharma er et datterselskab til Nomeco, og du vil få din daglige gang i vores hovedkvarter på Borgmester Christiansens Gade 40, 2450 København SV.
Vi er 37 dedikerede medarbejdere, der hver dag arbejder for at gøre en forskel for den enkelte patient. Læs mere om os på www.specificpharma.com .
Grib chancen for at blive en del af et dynamisk team og gøre en reel forskel i patientpleje!