Bliv en del af Finansteamet i Sanos
Bliv en del af vores motiverede og engagerede finansteam, som arbejder tæt sammen med forretningen. I Sanos er vi drevet af, at vi er med til at skabe en reel forskel i menneskers liv. Dit arbejde hos os i Sanos vil gøre en forskel.
Din rolle og dine ansvarsområder
Som regnskabsansvarlig er du hands-on i bogholderiet fra A-Z. Du vil få ansvaret for 3 selskaber samt være aktiv i 3 andre driftselskaber. Du har blik for optimering af nuværende processer, driver forandringer og sikrer høj kvalitet i vores registreringer.
I vores accounting team har vi en bred vifte af opgaver. Dine primære opgaver er:
- Bogføring i Business Central med ansvar for 3 selskaber
- Håndtering af både ud- og indgående fakturaer
- Momsafregning
- Betalinger og bankgodkendelser
- Bogføring af lønfiler
- Anlægsaktiver
- Intercompany posteringer
- Aktiv deltagelse i månedsluk
- Forberedelse af materiale til revision, både interim og årsluk
Team og samarbejde
Hos Sanos bliver du en del af et professionelt finans-team på 5 medarbejdere. Vi arbejder tæt sammen og leverer data og rapportering i høj kvalitet til tiden.
Du får en tæt dialog og et vigtigt samarbejde med resten af forretningen.
Kompetencer og erfaring
Vi ser gerne, at du har mere end 5 års erfaring fra en lignende rolle. Du har en stærk finansiel og regnskabsteknisk forståelse og arbejder kritisk med fokus på løsninger fremfor problemer.
Vi foretrækker erfaring med Business Central og Microsoft Excel. Engelsk er koncernsproget.
Personlig profil
Du er nysgerrig, struktureret og detaljeorienteret. Du ser muligheder fremfor problemer og trives i en omskiftelig hverdag med gode kollegaer, godt humør og højt til loftet.
Det kulturelle match
Hos Sanos arbejder vi efter medarbejderløftet:
‘Trust in you – in your development and impact’ - det gælder fra dag ét.
Vi arbejder efter tre principper:
- Take on – Ansvar gives, og vi forventer, at du tager det
- Try out – Du udforsker opgaver og udvikler dig
- Team up – Vi arbejder sammen og trives sammen
Vil du vide mere? Se nærmere på udsagn fra kolleger i Sanos her.
Hvad tilbyder vi?
- Tillid og udvikling
- Vi investerer i din udvikling og giver dig ansvar og frihed fra dag ét. Du får mulighed for hurtig faglig og personlig udvikling gennem træning og læring.
- Stærkt fællesskab
- Samarbejde er en del af hverdagen. Du arbejder tæt sammen med kollegaer i et miljø præget af tillid og teamwork.
- Fleksibilitet
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde, hvor det er relevant.
- Fokus på trivsel
- Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø med åben dialog, pauser og støtte efter behov.
- Forsikring
- Sundhedsforsikring er en del af vores lønpakke.
Klar til at gøre en forskel?
Vi er små nok til at se den enkelte og store nok til at skabe reel forandring i sundhedssektoren.
Ansøgning
Vi accepterer kun ansøgninger sendt gennem linket. Vi afholder interviews løbende og lukker stillingen, når den rette kandidat er fundet.
Kontakt Group CFO, Mark Gandrup på mga@sanos.com for yderligere information.
Vi anvender personligheds- og/eller logiske tests i rekrutteringsprocessen.
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Vi værdsætter dine data og sørger for at beskytte dem. Læs mere om privatliv for jobansøgere her.
Om Sanos
Sanos er en full circle organisation inden for klinisk forskning og udvikling med hovedkontor i Søborg, nær København. Vi er omkring 200 medarbejdere fordelt på seks forretningsenheder: NBCD, Sanos Clinic, Sanos Supply, Studies&Me, Blueskin og Neuroscios.
Alle enheder arbejder med klinisk forskning med fokus på at forbedre og udvikle måden, vi gennemfører kliniske forsøg på. Vi spiller en central rolle i udviklingen af ny medicin og arbejder for at bringe behandlinger hurtigere ud til patienter.
Læs mere: www.sanos.com
Til annoncører og bureauer
Sanos ønsker ikke uopfordrede henvendelser fra headhuntere, rekrutteringsbureauer eller sælgere af relaterede ydelser. Denne anmodning bedes respekteret.
Start en meningsfuld karriere hos os og lær mere om vores enheder og de mennesker, der arbejder her.