Er du vores nye talstærke Administrative koordinator?
Vil du være det administrative anker i en vækstvirksomhed inden for Life Science? Hos Pharmalogic søger vi en struktureret profil, der trives med at have ansvaret for alt fra projektøkonomi og løn til den daglige kontordrift.
Hos Pharmalogic hjælper vi medicinalindustrien med komplekse projekter. Det kræver orden i eget hus. Vi leder efter dig, der elsker struktur, har fuldt styr på dine Excel-ark og som ser en ære i, at driften kører som smurt.
Om rollen
Du får en bred og ansvarsfuld rolle, hvor din primære opgave er at understøtte ledelsen og vores konsulenter og . Din hverdag vil være delt mellem skarpe økonomiske opgaver og koordinerende administrative opgaver.
Dine primære ansvarsområder:
- Økonomi & Tal: Du håndterer fakturering via E-conomic, lønudbetaling i Danløn og følger op på projektbudgetter og udnyttelsesgrader. Du står for likviditetsoverblik, moms og skat samt betaling af regninger.
- Projektstyring: Du opretter og vedligeholder projekterne i e-conomic for vores konsulenter, vedligeholder kontrakt-overblik og sikrer, at data til vores månedsmøder (sygdom, udnyttelse osv.) altid er opdateret.
- HR & Administration: Du styrer onboarding af nye kolleger, vedligeholder CV’er og firmapræsentationer samt sørger for ferieregistrering og ansættelsespapirer.
- Kontordrift & Koordinering: Du er den, der sørger for, at "huset" fungerer – fra styring af it-adgange og hardware til booking af lokationer og koordinering af firmaarrangementer som vores PL-dage og summits.
Hvem er du?
Du er en unik blanding af en tal-knuser og en menneskekender. Du trives i en rolle, hvor du både skal fordybe dig i et regneark og være hurtig på fødderne, når en kollega har brug for hjælp.
Vi forestiller os, at du har en solid administrativ baggrund, gerne med erfaring fra en lignende stilling i en konsulentvirksomhed eller en mellemstor virksomhed.
- Du har forstand på tal: Du navigerer hjemmevant i E-conomic og Danløn. Du forstår sammenhængen mellem budgetter, fakturering og likviditet.
- Du er struktureret til fingerspidserne: Du trives med faste processer og deadlines (som moms og løn), men kan også håndtere de ad-hoc opgaver, der lander på dit bord.
- Du er proaktiv: Du ser selv, hvornår en proces trænger til en opdatering, eller hvornår der skal bestilles julegaver til teamet.
- Du er socialt funderet: Du er udadvendt, serviceminded og god til at opbygge relationer. Du ser det som en naturlig del af jobbet at være virksomhedens ansigt indadtil og fungere som en naturlig "GO-TO" person.
- Sprog: Du begår dig fejlfrit på dansk og engelsk, da vi arbejder i en international branche.
Hvad tilbyder vi?
En central fuldtids rolle i en virksomhed med korte beslutningsveje og en uformel omgangstone. Du får stor indflydelse på planlægningen af dine egne opgaver og bliver en vigtig del af Pharmalogics fortsatte rejse.
Ansøgning:
Send dit CV og en kort beskrivelse af, hvorfor du er den rette til rollen, til 📫tanja.beck@pharmalogic.dk.
Vi holder samtaler løbende.