Værktøjsmager til service & vedligehold af sprøjtestøbeværktøjer - Helsingør
Vil du arbejde med avancerede plastværktøjer i en moderne produktionsvirksomhed inden for medico-branchen? Hos SP Meditec i Helsingør søger vi en dygtig værktøjsmager, der vil være med til at sikre stabile processer, høj kvalitet og fortsat udvikling af vores produktion.
Som værktøjsmager hos SP Meditec bliver du en vigtig del af vores tekniske team. Du vil arbejde tæt sammen med både produktion, teknik og eksterne leverandører, og du får en central rolle i arbejdet med vores sprøjtestøbeværktøjer.
Dine primære opgaver vil blandt andet være:
- Service, reparation og forebyggende vedligehold af sprøjtestøbeværktøjer
- Adskillelse, rengøring, inspektion og samling af værktøjer samt klargøring til produktion
- Fejlfinding og optimering med fokus på stabil og ensartet produktion
- Aktiv deltagelse i interne og eksterne audits
- Bidrage til struktur og standardisering af vedligeholdsprocesser
- Fejlfinding og løbende forbedringer i samarbejde med produktionen
- Dokumentation og opfølgning i forbindelse med værktøjsvedligehold
Din profil:
- Uddannet værktøjsmager, industritekniker, finmekaniker eller lignende teknisk baggrund
- Erfaring med sprøjtestøbeværktøjer fra plastindustrien – gerne fra medico eller reguleret produktion
- Erfaring med service og vedligehold af værktøjer
- Har stærk forståelse for dokumentation, registrering og sporbarhed
- Struktureret og har en systematisk tilgang til opgaver samt øje for detaljer og præcision
- Gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde på tværs af organisationen
- Trives i et miljø med procedurer, standarder og audits
Vi tilbyder:
- Et spændende job i en international medico-virksomhed i vækst
- Et uformelt og professionelt arbejdsmiljø
- Mulighed for faglig udvikling og indflydelse på egne opgaver
- Mulighed for at arbejde med avancerede og komplekse værktøjer og udstyr
- Gode kolleger og en arbejdsplads med fokus på kvalitet og samarbejde
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os.
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt til Alex Benesse – ALB@meditec.dk – vi holder løbende samtaler.