Kunne du tænke dig at bidrage til ny innovation og har du flair for at sikre gode laboratorieprocesser?
Så søger vi en ny kollega i Facility hos BioInnovation Institute (BII), som brænder for at drive og udvikle et forskningslaboratorie af høj kvalitet som laboratorietekniker.
BII blev etableret af Novo Nordisk Fonden i 2018 og blev i 2020 en selvstændig erhvervsdrivende fond med et almennyttigt formål. Vi hjælper forskere fra universiteter, forskningshospitaler og andre institutioner med at omsætte deres idéer til innovative produkter og bæredygtige virksomheder – og dermed sikre, at ny viden og banebrydende innovation kommer mennesker og samfund til gavn.
Jobbet
Som laboratorietekniker indtager du en vigtig supportfunktion; og selvom stillingen ikke involverer aktiv forskning, spiller du en central rolle som laboratoriets operationelle rygrad i tæt samarbejde med dine kollegaer. Dit primære ansvar vil være at varetage den daglige drift af laboratoriet og sørge for, at det fungerer optimalt, og at alt udstyr er klar til brug.
Dine hovedopgaver vil bestå af følgende:
- Oplæring og overvågning af projekterne i BII med henblik på etik og sikkerhed
- Introduktion til udstyr og teknikker
- Hjælpe projekter med tekniske spørgsmål vedr. laboratoriedriften
- Vedligeholdelse og kalibrering af instrumenter
- Oprydning og drift af laboratoriet
Din profil
Vi er på udkig efter en imødekommende kollega, der er positiv anlagt og trives i en støttende rolle. Du er i stand til at balancere teambaseret arbejde, men også at tage ansvar alene og arbejde selvstændigt. Derudover ser vi også gerne, at du har de følgende kompetencer:
- Uddannet laborant med erfaring fra et forskningslaboratorie eller lignende,
- Praktisk erfaring med HPLC-chromatografiudstyr og/eller cellekulturarbejde vil være en fordel,
- Flydende i dansk og engelsk,
- Komfortabel med laboratorie-IT og teknisk udstyr.
Du ser dig selv som detaljeorienteret og kvalitetsbevidst og forstår vigtigheden af at arbejde med procesdokumentation i dit daglige arbejde.
BII som arbejdsplads
Hos BII tilbyder vi et formålsdrevet fællesskab, hvor videnskab og innovation skaber meningsfuld forandring og impact i samfundet. BII’s entreprenante miljø formes og styrkes hver dag af vores medarbejdere, start-ups og alle, der sammen med os bringer videnskaben til live. Denne rolle giver en unik mulighed for at blive en del af Europas største innovations- og inkubationsinitiativ inden for life science og deep tech.
Vi tilbyder iværksættere og forskertalenter et inspirerende miljø, hvor de kan udvikle deres produkter og ideer. Med over 12000 kvadratmeter, bestående af bla. a. avancerede laboratorier og kontorareal, hjælper vi med adgang til forretningsudvikling og mentoring på højt niveau, internationale netværk og unikke finansieringsmuligheder.
Vi er på nuværende tidspunkt omkring 100 medarbejdere og har cirka 300 forskere og talenter tilknyttet til vores projekter og startup-virksomheder.
Hos BII værdsætter vi diversitet, inklusion og trivsel som centrale elementer i vores arbejde. Vi tror på, at de bedste idéer opstår, når forskellige perspektiver mødes. Bliv en del af et dynamisk og støttende miljø, hvor du kan udvikle dig, forme fremtiden for life science og skabe en meningsfuld forskel.
Vores kontor ligger i hjertet af København og giver en inspirerende ramme for samarbejde og innovation. Du finder os på Ole Maaløes Vej 3, 2200 København N.
Se vores ledige stillinger på BII på vores karriereside eller på LinkedIn.
Ansøgning og information
Hvis du vil vide mere, så kontakt Laboratoriechef Bo Heinemann på mobil: +45 29733811 eller på mail bhe@bii.dk. Vi ser frem til at høre fra dig og glæder og til at læse din ansøgning – gerne hurtigst muligt og inden d. 19. december.
Samtalerne vil afholdes i løbet af januar måned og processen består af i alt to samtaler. Forventet startdato er d. 1. marts 2026 eller hurtigst muligt.
Ansøg ved at trykke på knappen “Apply now” herunder.