Vi søger en erfaren og energisk specialist til vores nordiske Customer Care Team. Din opgave bliver, med afsæt i din baggrund indenfor kundeservice, at yde vores kunder branchens bedste support.
Som en del af vores nordiske Customer Care Team vil du servicere vores kunder, som primært er slutbrugerne i norden inden for sundhedssektoren, pharma- og biotekvirksomheder og universiteter. Du har let ved at kommunikere med mennesker på alle niveauer og er struktureret og løsningsorienteret i dit arbejde. Din arbejdsplads bliver fra vores Hovedkontor i Tilst, Århus.
Jobbet
Dine opgaver vil b.la. bestå i:
- Håndtering af kundehenvendelse på telefon og mail
- Ordrebehandling og opfølgning på salg
- Tilbudsskrivning
- Telefonpasning
- Back-up og support til kolleger i det nordiske salgsteam
Vi forventer desuden, at du er god til at opbygge relationer og udbygge dit netværk.
Profilen
For at få succes i jobbet er det vigtigt, at du arbejder struktureret og holder en høj kvalitet i dit arbejde. Du trives i et serviceminded miljø, hvor vi i fællesskab bidrager til at give vores kunder den bedste service.
Kvalifikationer:
- Uddannet kontorassistent, laborant, bioanalytiker eller anden administrativ uddannelse.
- Gerne med baggrund fra forskningsmiljø eller lignende stilling.
- Behersker dansk og engelsk flydende, både mundtligt og skriftligt. Nordiske sprog er ønskeligt.
- Gerne kundeserviceerfaring.
- Behersker Office-pakken. Gerne med kendskab til ERP og CRM-systemer.
- Skaber gode relationer på tværs af organisationen og fagligheden.
Det er ikke et krav, at du har erfaring med kundeservice, men det er vigtigt, at du arbejder systematisk, er stabil og gerne går langt for at yde vores kunder en god service.
Vi tilbyder
Du tilbydes en spændende og udfordrende stilling i en nordisk virksomhed i vækst. Vi har et konstant fokus på at kunne tilbyde innovative og unikke produkter inden for Life Science og diagnostik. Det er også en virksomhed, hvor det videnskabelige niveau prioriteres højt, og hvor kunderne er i centrum.
Der er tale om en fuldtidsstilling med arbejdstider i tidsrummet 8:00-16:00. Opstart snarest muligt efter aftale. Løn forhandles individuelt.
Kontaktinformation
Spørgsmål kan stilles til Helle Zacho på tlf. 8745 9010. Ansøgning og CV sendes til hr@ahdiagnostics.dk hurtigst mulig. Mærk din ansøgning med ”Intern Produktspecialist”.
Om AH diagnostics
Vi leverer reagenser, instrumenter og laboratorieartikler til molekylærbiologisk og immunologisk forskning og diagnostik.
Sparring og faglig vejledning er kernen i vores arbejde, da vores produkter er højteknologiske og ofte en langsigtet investering. Med produkter fra mere end 35 leverandører dækker vi hele workflowet hos vores kunder, der arbejder i sundhedssektoren, pharma- og biotekvirksomheder samt på universiteter.
Vi er 50 ansatte i Norden, hvoraf halvdelen arbejder på vores hovedkontor i Aarhus. Derudover har vi salgskontorer i Stockholm, Oslo, Helsinki og København.