Vil du være med til at forme fremtiden for diagnostisk produktion i en formålsdrevet virksomhed? Er du vores nye Master Planner, der kan styrke vores produktion som kollega i vores nyetablerede Process Management Team, som er en del af hele produktionsorganisationen på vores site i Hillerød.
Trives du på en arbejdsplads, hvor du ikke bare er et tandhjul i en stor maskine, men har indflydelse på udvikling og optimering af arbejdet med at styrke en strømlinet produktion?
Bidrager du til at skabe gode relationer med kolleger - også i andre afdelinger? Lægger du vægt på, at en arbejdsplads skal kendetegnes ved samarbejde, dygtighed og hjælpsomhed? Så har vi jobbet!
Du får en central og vigtig nøglerolle
Vi har netop implementeret Dynamics 365 (D365), så der ligger spændende opgaver forude. Og ikke mindst i den centrale nøglerolle som Master Planner, hvor du kommer til at samarbejde med mange kolleger i organisationen fra produktion; salg, indkøb m.fl. Dette samarbejde er essentielt for, at du kan sikre, at produktionen kører glat, og at vi altid har rette råvarer hjemme til produktion - og færdigvarer til vores kunder.
Du bliver en del af et team på 8, som består af Production Plannere og Production Supportere samt en EHS-manager. Du kan forvente at komme til at arbejde med:
Planlægning
- Drive og vedligeholde MRP i D365 for produktion og indkøb
- Frigive produktions-, indkøbs- og overførselsordrer
- Sikre korrekt lagerstyring og forsyning
Forecasting & S&OP
- Udarbejde forecast for handelsvarer i samarbejde med nordisk salg
- Deltage i S&OP og forecastmøder lokalt og globalt
Masterdata
- Vedligeholde planlægningsdata (formulare, ruter, vareinfo)
- Koordinere med Master Data Team om kvalitet og struktur
Procesoptimering
- Forbedre planlægnings- og MRP-processer
- Bidrage til udvikling og tilpasning af D365
Rapportering
- Udarbejde planlægnings- og lageranalyser i Excel/Power BI
- Levere datagrundlag til ledelse og beslutningsfora
Jobbet omhandler vores produktion på sitet i Hillerød. Du vil også komme til at samarbejde med vores kollegaer i USA og Kina, så du kan forvente en fleksibel arbejdstid, hvor møder kan ligge tidligt og sent, men der vil være mulighed for at tage disse møder hjemmefra.
Er du vores nye kollega? Så passer dette måske på dig…
Du har en relevant teoretisk uddannelse og
- erfaring fra en stilling som Master Planner (eller tilsvarende ansvar og opgaver)
- har arbejdet med D365, Excel og Power BI
- gerne erfaring med In Vitro diagnostiske (IVD) produktionsprocesser.
- særdeles gode relationelle kompetencer
- en stærk analytisk og dataorienteret tankegang
- er flydende i dansk og engelsk (skrift og tale)
Om os
Vi, SSI Diagnostica Group, er en klinisk diagnostisk virksomhed med en mission om at hjælpe med at forebygge, overvåge og diagnosticere kliniske sygdomme gennem vores kvalitetsporteføljer af reagenser og IVD-diagnostiske produkter og løsninger. Vi er oprindelig udskilt fra Statens Serum Institut (SSI) og har vækstet gennem opkøb af nu 4 kliniske diagnostiske virksomheder.
Vores arv er lige så stærk som vores formål: at forbedre vitalitet og sundhed i samfund verden over. Vi har for nylig godkendt en ny 5-års strategi for gruppen, som understøtter målet om at blive et globalt IVD-diagnostisk kraftcenter.
Lyder jobbet som noget for dig?
Så søg jobbet snarest muligt via ansøgningsknappen. Du skal ikke skrive en ansøgning, men besvare fire spørgsmål. Vi annoncerer til jobbet er besat.