Aconsil ApS søger en Project Management Supporter til CAPEX-projekter
Vi er ingeniører – det er du også. Til stillingen som Project Management Support vil den rette baggrund være produktionsingeniør, kemiingeniør, biotekingeniør eller lignende og hvis du har erfaring med større projekter indenfor biotek eller farmaceutiske investeringsprojekter, så kan du være vores næste konsulent.
Vi søger medarbejdere til at yde rådgivning i forbindelse med større projekter, hvor der skal bygges produktionskapacitet til fremstilling af lægemidler.
Vi er en rådgivende ingeniørvirksomhed i vækst. Vi er en dynamisk organisation, hvor du får gode muligheder for at bruge din erfaring og hele tiden udvikle dig. Aconsil ApS løser opgaver indenfor bygherrerådgivning, projektledelse, projektledelsessupport samt indenfor kvalificering og validering. Vores medarbejdere er både nyuddannede ingeniører og ingeniører med lidt mere erfaring, samt meget erfarne ingeniører, der gennem 25 år har arbejdet med store projekter indenfor farmaceutisk industri, fødevareindustri og biotek.
Du kan læse meget mere om Aconsil på vores hjemmeside: https://aconsil.com/at-arbejde-hos-aconsil/
Et job hos Aconsil ApS vil give dig en enestående mulighed for at udvikle dig såvel personligt som professionelt. Du vil få et stort ansvar og vil blive stillet overfor udfordrende opgaver. I de fleste projekter vil du både arbejde en del på egen hånd, men du vil også vil have en central placering i projekterne med berøringsflade til mange interessenter, herunder bygherrer, entreprenører, leverandører samt interne og eksterne konsulenter. For den rette person er det en enestående karrieremulighed med en stejl indlæringskurve, og den direkte vej til en projektleder karriere.
Den profil vi søger til denne stilling, er en Project Management Support. Som PM supporter har du en særdeles vigtig rolle som projektlederens støtte og sparringspartner. Det er medarbejderens overordnede ansvar, at kundens projektleder får størst mulig support, således at denne primært kan fokusere på projektets strategiske og taktiske opgaver. Du er således tæt på styregruppen og har i det hele taget en central placering i projektet.
Stikord til forventningerne til konsulenten er:
- Udvikling af projektstøtteværktøjer
- Faglig sparringspartner vedrørende løsninger, planlægning og udfordringer
- Statusrapportering
- Udarbejdelse af præsentationer til styregruppemøder, månedsmøder og lignende møder
- Planlægning og gennemførelse af workshops, samt efterfølgende opsamling og dokumentering heraf
- Indsamling og koordinering af informationer fra diverse interessenter
- Styring og opfølgning på aktionslister
- Indhente, analysere og visualisere data
- Udarbejdelse og vedligeholdelse af tidsplaner
- Rapportering og kommunikation på alle niveauer i organisationen
- Etablering af projektprocedurer og arbejdsprocesser
- Koordinering af indkøb, udbud, evaluering og kontrahering
- Styring af leverandørdokumentation
- Kvalitetssikring
- Har kendskab til relevante standarder
Du er uddannet produktionsingeniør, kemiingeniør, biotekingeniør eller lignende. Du brænder for at gøre en forskel i komplekse CAPEX-projekter og ser det som en fordel at være generalist i rollen som konsulent og specialist i kraft af din ingeniørbaggrund. Det er en fordel, hvis du har erfaring med projektledelse af mindre projekter indenfor farmaceutisk industri og du må meget gerne have interesse for planlægning og økonomi.
Derudover vil vi uanset stilling lægge vægt på følgende kvalifikationer:
- Gode planlægningsevner - og gerne erfaring med IT-værktøjer såsom MS Project, Excel og Power BI
- Stærke kommunikationsevner
- God til at opbygge sociale relationer
- Initiativrig
- Erfaring med tilsvarende jobfunktion
Du arbejder systematisk og struktureret og kan ikke forestille dig ikke at overholde en deadline. Derudover forventes det, at du behersker dansk og engelsk på et fagligt niveau. For at lykkes i jobbet vil det være afgørende, at du rummer en god portion personlig gennemslagskraft, da det er vigtigt, at du kan sige til og fra efter behov.
Hvis du er blevet interesseret i en dialog med os, så søg stillingen her på Linkedin.