Er du passioneret omkring finansielle markeder og investeringer? Er du analytisk stærk og god til at arbejde med data? Så er du måske den studentermedhjælper, vi søger til vores Invest team.
Som erhvervsdrivende fond arbejder Lundbeckfonden i krydsfeltet mellem erhvervsliv og filantropi. Fondens erhvervsaktiviteter spænder over ejerskab af en række store, danske virksomheder som fx H. Lundbeck, ALK og Falck og investering i biotek startups.
Som student i Invest vil du blive involveret i mange typer af opgaver, og du vil være med til at sikre, at vi arbejder på et solidt grundlag.
For eksempel vil du bidrage til:
- Opdatering og vedligeholdelse af markedsanalyser: Du vil være ansvarlig for løbende at opdatere og vedligeholde vores markedsanalyser, herunder markedsscreeninger og peer-gruppe performance analyser, med fokus på unoterede investeringer.
- Dataanalyse i forbindelse med due diligence: Du vil indhente, forarbejde og analysere performance data på selskabsniveau, som led i vores due diligence-processer ved vurdering af nye potentielle managers indenfor unoterede investeringer.
- Fremskrivninger og scenarieanalyser: Du vil opdatere og vedligeholde fremskrivninger for vores eksponering til unoterede investeringer, samt udarbejde scenarieanalyser for at understøtte strategiske beslutninger.
- Løbende rapportering: Du vil bidrage til den løbende rapportering, herunder opgørelse af performance for vores unoterede investeringer.
Dine kvalifikationer:
- Du er i gang med en videregående uddannelse, f.eks. Cand. Merc., Cand.polit., eller lignende, og har omkring 1 år tilbage af din uddannelse.
- Du har en stærk interesse for finansielle markeder, kapitalforvaltning og investeringer.
- Du er superbruger af MS Office-programmerne, særligt Excel.
- Du er analytisk stærk, grundig og struktureret, og du har gode samarbejdsevner og et godt humør.
Vi tilbyder: En spændende mulighed for at blive en del af et dynamisk og professionelt team, hvor du får hands-on erfaring med unoterede investeringer og muligheden for at udvikle dine kompetencer indenfor finans og investeringer.
Hvis denne stilling lyder som noget for dig, så send dit CV med en kort profiltekst til job@lundbeckfonden.com, og skriv ’Invest-student’ i emnefeltet.
Ansøgningsfrist: 27. september 2024
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Senior Investment Director Poul La Cour på plc@lundbeckfonden.com eller tlf. 24770014.