Du bliver operationel og strategisk leder af HR.
Foruden de traditionelle HR-opgaver af mere driftsmæssig karakter indeholder stillingen det overordnede ansvar for implementering af virksomhedens værdier, sikring af den nødvendige kompetenceudvikling og en række andre tiltag, som skal iværksættes som en naturlig konsekvens af Axlab´s internationale vækst.
Som medlem af ledelsen er du hovedansvarlig for at HR-strategien til hver en tid er i overensstemmelse med virksomhedens generelle HR-politikker, værdier og kommercielle målsætninger.
HR funktionens opgave er bl.a. at sikre at virksomhedens personalepolitikker er i overensstemmelse med gældende lovgivning og at yde personalejuridisk support og i øvrigt være ansvarlig for alle medarbejderrelaterede processer – herunder ansvarlig for:
- Hvordan HR bliver forankret og oplevet som en aktiv sparringsfunktion for lederne og den samlede forretning
- Understøtte ledelsen i implementering af organisationsændringer og HR-relaterede emner generelt
- Rekruttering, herunder samarbejdsaftaler med de eksterne samarbejdspartnerne
- Organisations, leder- og medarbejderudvikling
- Styre firmabilspolitik, pensionsaftaler, sundhedsordning mm.
- Den interne kommunikation ogvirksomhedens HR-system
- Udvikle og sikre de udenlandske HR-funktioner
- Deltage i udarbejdelse og kommunikation af virksomhedens værdier og mål
- At sikre virksomhedens samarbejde med de faglige organisationer, tillidsrepræsentanterog at Axlab har de relevante aftaler med interesseorganisationerne
Den kommende HR Managerer en ansvarlig og initiativrig leder med en videregående uddannelse gerne direkte indenfor organisation/HR eller har en anden relateret uddannelsesbaggrund kombineret med en solid erfaring med fagområdet.
Virksomhedens størrelse og internationale set up kræver nogen erfaring med koncernstrukturer og et ret indgående kendskab til organisationsformer.
Du forventes derfor at komme fra en tilsvarende stilling i en større, gerne international, virksomhed og dermed være i besiddelse af direkte ledererfaring og et indgående og bredt kendskab til hele HR-området.
Erfaring med transformations/udviklingsprocesser og kompetenceudvikling vil være ønskeligt.
Du kan begå dig på engelsk på et professionelt højt niveau i både skrift og tale, da du får international kontakt med diverse stakeholders.
Du har gode kognitive egenskaber, er empatisk, samarbejdsorienteret og er en bevidst og god kulturbærer med et højt etisk moralkodeks.
Du tilbydes en attraktiv og central position i en særdeles dynamisk og vækstorienteret virksomhed, med en dygtig og dedikeret medarbejderstab i en organisation med høj faglig viden. Du får et meget bredt arbejdsområde med både de operative og strategiske opgaver, da HR både skal etableres og udvikles som funktion.
Yderligere information
Matcher du ovenstående og er du interesseret i en videre dialog, kan du kontakte Partner Kim Overgaard Schlichting fra KAR+CO på telefon 40433090. Du er også velkommen til at up-loade dit CV til os ved at benytte knappen til højre mærket "Søg stilling".
Med henvisning til de nye persondataregler modtages ansøgningen KUN via systemet. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du derfor kontakte KAR+CO.
Bemærk, at vores annoncer automatisk og løbende bliver fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er endeligt besat. En fornyelse af stillingen, om end det kan se sådan ud, er således ikke et udtryk for genopslag. Du kan kun søge stillingen via systemet og kun én gang.Jf. GDPR bedes du undlade at fremsende ansøgning på ny via mail eller lignende uden forudgående aftale.
______________________________________________
Axlab A/S er en danskejet virksomhed, der i over 30 år har været pioner inden for levering af avanceret udstyr til hospitaler og laboratorier indenfor patologien. Fra hovedkontoret i Vedbæk, Danmark har Axlab gennem årene oplevet en markant vækst og etableret sig som en af de førende aktører på det internationale marked. Axlab medarbejderstab tæller i dag 58 medarbejdere fordelt i USA, Storbritannien, BENELUX og Norden.
Dedikation til innovation og målet om altid at være de første på markedet med banebrydende løsninger har været en central drivkraft i Axlabs udvikling. Axlab stræber konstant efter at udfordre status quo og levere teknologi, der ikke kun forbedrer arbejdsmiljøet og effektiviserer processer, men også sætter nye standarder for behandlingskvalitet og brugervenlighed.
Som en juridisk producent og leverandør er Axlab forpligtet til at sikre, at deres produkter og tjenester overholder alle relevante lovkrav og regulativer, hvilket inkluderer en stærk fokus på compliance. Dette engagement afspejles i alle aspekter af virksomheden, fra produktudvikling til kundesupport.
Arbejdssted: Bygstubben 4, 2950 Vedbæk