Har du lyst til at bruge og videreudvikle dine kliniske kompetencer i et unikt fagligt miljø, hvor dyrevelfærd, kvalitet og samarbejde er vigtige omdrejningspunkter?
Hos Ellegaard Göttingen Minipigs søger vi en veterinærsygeplejerske til vores Science/Research Services-team i Dalmose. Du bliver en del af vores studieteam og kommer til at arbejde tæt sammen med dyrlæger, dyrepassere og øvrige kolleger om planlægning, koordinering og gennemførelse af prækliniske studier.
En vigtig del af stillingen er deltagelse i operationer og andre kirurgiske procedurer. Her bidrager du blandt andet til klargøring af dyr og udstyr, anæstesi, kirurgisk assistance, monitorering og opvågning.
Du får samtidig en central rolle i at omsætte studieprotokoller til konkrete aktiviteter og sikre, at dyr, udstyr, prøveplaner og praktiske aftaler er på plads, så studier og kirurgi gennemføres med høj kvalitet.
Hvem er vi?Ellegaard Göttingen Minipigs er globalt førende inden for avl og salg af Göttingen Minipigs til biomedicinsk forskning. Derudover tilbyder vi tilbyder en bred vifte af research services til pharma-, biotek- og universitetskunder fra hele verden. Vores arbejde foregår under høje kvalitets- og dyrevelfærdsstandarder og bygger på vores værdier: Dyrevelfærd, Kvalitet, Respekt og Samarbejde.
Som veterinærsygeplejerske hos os skal du have lyst til at tage ansvar, være nysgerrig på detaljerne og have en proaktiv tilgang til opgaverne.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte- Blodprøvetagning, dosering og håndtering af biologiske prøver
- Anæstesi, venflon, intubation, kirurgisk assistance, monitorering og opvågning
- Registrering af kliniske observationer og studiedata
- Klargøring af dyr, materialer, udstyr og prøveplaner til kliniske procedurer
- Udarbejdelse og vedligeholdelse af dokumentation. arbejdsinstruktioner og tjeklister
- Bestilling af medicin og udstyr
- Håndtering af dyr og øvrige studierelevante opgaver
Nogle dage følger planen. Andre dage opstår der akutte opgaver eller ændringer i studieaktiviteterne. Vi søger derfor en kollega, som bevarer overblikket, når der er travlt, og som motiveres af en afvekslende hverdag.
Hvem er du?Du er uddannet veterinærsygeplejerske.
Derudover ønsker vi, at du:
- Har erfaring fra klinisk praksis og praktisk studiekoordinering
- Arbejder struktureret, detaljeorienteret og med høj faglig kvalitet
- Kan bevare overblikket og følger op på dine opgaver
- Trives i både en praktisk og koordinerende rolle
- Er fortrolig med dokumentation og registrering i IT-systemer
- Har gode samarbejdsevner og kommunikerer ubesværet i skrift og tale på dansk og engelsk
- Er fleksibel og løsningsorienteret og gerne stiller spørgsmål hvis noget er uklart
Det vigtigste for os er, at du har den rette faglige baggrund, har lyst til at lære vores arbejdsgange og til at bidrage til et godt samarbejde. Erfaring med forsøgsdyr er en fordel, men ikke et krav: Vi sørger for grundig oplæring.
Hos os får du:- En spændende stilling med stor klinisk kontaktflade og mulighed for at præge den fremtidige udvikling af rollen
- Mulighed for at arbejde tæt sammen med erfarne dyrlæger og dyrepassere
- En international arbejdsplads med høje faglige standarder
- Et godt tværfagligt arbejdsmiljø med fokus på både dyrs og menneskers trivsel
- Dygtige og hjælpsomme kolleger
- Fuld tid (37 timer/uge)
- Løn efter kvalifikationer
- Pensionsordning og sundhedsforsikring
- Faglige og sociale arrangementer
- Fælles frokostordning
Vigtigt at videArbejdet foregår i lukket barrierestald med særlige krav til hygiejne og smittebeskyttelse. Du skal derfor dagligt følge adgangs- og baderegler. Hverken du eller andre i din husstand må holde grise eller have kontakt til grise.
Hvis du har kontakt med grise, skal du kunne fremvise en negativ MRSA-test, før du kan starte hos os.
Praktisk informationArbejdsstedet er Dalmose ved Slagelse. Der er ikke mulighed for offentlig transport til arbejdsstedet, så det er nødvendigt at have egen transport. Tiltrædelse er snarest muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte staldleder Pernille Birch på telefon 9299 9027.
AnsøgningAnsøg senest 30. september via Jobindex QuickApply. Upload CV, motiveret ansøgning samt relevante eksamens- og kursusbeviser.
Vi glæder os til at høre fra dig.