Vil du stå i spidsen for en central del af produktionen - og sikre kvalitet, flow og stærk daglig ledelse?Hos Lactosan styrker vi ledelsen tæt på driften og søger en teamleder til Afsækning & Blandere - en nøglefunktion, hvor procesforståelse, kvalitet og koordinering er afgørende for hele produktionsflowet.
Som en del af en teamledergruppe på fem, får du ansvaret for både medarbejdere, drift og kvalitet i en afdeling, hvor præcision og overblik er afgørende - og hvor din indsats har direkte betydning for både produktkvalitet og leveringssikkerhed.
Din rolle
Som teamleder i afdelingen Afsækning & Blandere får du en central position i krydsfeltet mellem produktion, planlægning og kvalitet. Du sikrer, at blanding og afsækning forløber stabilt, effektivt og i den rette rækkefølge - med fokus på både kvalitet, dokumentation og fremdrift.
Dine primære ansvarsområder:
- Daglig ledelse og udvikling af et team på 15-20 medarbejdere (operatører i afsækning og blandere)
- Planlægning og prioritering af produktionen (rækkefølger, recepter, specialkrav som halal/øko)
- Sikring af korrekt gennemførelse af blandings- og afsækningsprocesser samt forsendelse
- Opfølgning på produktion, registreringer, færdigmeldinger og datakvalitet
- Koordinering af prøver, kvalitetstjek og samarbejde med laboratoriet
- Tæt samarbejde med planlægning, øvrige teamledere og teknisk afdeling (CIP, vedligehold, stop)
- Sikring af høj standard inden for hygiejne, kvalitet og dokumentation
- Proaktiv håndtering af afvigelser og driftsmæssige udfordringer
Du er synlig i produktionen og tæt på driften - og sikrer, at både mennesker og processer fungerer i praksis.
Hvem er du?
Du trives i en driftsnær rolle med høj kompleksitet og mange afhængigheder - og du motiveres af at sikre kvalitet og få produktionen til at fungere optimalt.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring fra produktion - gerne fødevareproduktion eller procesindustri
- Har erfaring med personaleledelse - eller potentiale og lyst til at udvikle dine ledelseskompetencer
- Arbejder struktureret og skaber overblik, også i en travl hverdag
- Har fokus på kvalitet, detaljer og procesforståelse
- Er komfortabel med systemer og registrering (ERP/MES/SCADA er en fordel)
Som kollega er du
- Tydelig og nærværende i din ledelse
- Struktureret og god til at skabe overblik
- Beslutningsstærk og god til at prioritere
- Tager ansvar og driver opgaver frem i samarbejde med andre
Hvorfor Lactosan?
Hos Lactosan bliver du en del af en solid produktionsvirksomhed i udvikling, hvor vi investerer målrettet i teknologi, drift og ledelse.
Vi tilbyder en attraktiv samlet pakke med bl.a. sundhedsforsikring, massageordning, kantineordning og personalerabatter på koncernniveau, samt:
- En central rolle i en kritisk del af produktionen
- Reel indflydelse på arbejdsgange og daglig drift
- Et stærkt fagligt miljø med engagerede kollegaer
- Gode udviklingsmuligheder - både fagligt og ledelsesmæssigt
Arbejdstid & løn
Stillingen er på fuld tid (37 timer), hvor du har din daglige gang på virksomhedens adresse i RInge, med ansvar for den daglige drift af skifteholdet.
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til Funktionærloven samt på baggrund af dine kvalifikationer.
Om Lactosan
Lactosan A/S er en af pionererne inden for udvikling, produktion og salg af ostepulverløsninger til fødevareindustrien. Vi er mere end 150 dedikerede medarbejdere, der hver dag arbejder for at levere produkter af høj kvalitet - og mange af os har været her i mere end 10 år.
Lactosan A/S er en del af Thornico konglomeratet, som er et privat selskab ejet af Thor og Christian Stadil. Thornico omfatter en stor portefølje af virksomheder, der udover fødevareindustrien er forankret i forretningsområder som fødevareteknologi, sport & fashion, faste ejendomme og investeringer.
Interesseret?
Send din ansøgning og CV via vores jobportal hurtigst muligt - vi holder samtaler løbende og ønsker stillingen besat snarest muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Michala R. Zebis, HR Koordinator. Tlf: 81 74 05 17.