Job Description
Ellegaard Göttingen Minipigs søger en dedikeret og fagligt stærk Study Director, der kan sikre planlægning og gennemførelse af vores kunders in vivo-studier i Göttingen Minipigs på vores site i Dalmose ved Slagelse.
Om rollen
Som Study Director får du det overordnede videnskabelige og operationelle ansvar for prækliniske in vivo‑studier på vegne af vores kunder. Studierne er typisk sandbox-, pilot- og mindre prækliniske studier (ikke GLP), og vi arbejder med et fit-for-purpose dokumentationsniveau. Du fungerer som bindeled internt og eksternt og sikrer at studierne planlægges, gennemføres og rapporteres i overensstemmelse med gældende standarder, herunder interne SOP’er samt etiske og regulatoriske krav. Rollen kræver både faglig tyngde og stærke projektledelsesevner. Stillingen refererer til Scientific Director, og du indgår i vores Science Team.
Nøgleopgaver
- Design, planlægning og koordinering af studier, end-to-end
- Udarbejdelse af studieprotokoller, rapporter, forsøgstilladelser og dokumentation
- Sikring af overholdelse af 3R‑principper og etisk lovgivning
- Tæt samarbejde med kunder, vores dyrlæger, dyreteknikere og eksterne samarbejdspartnere
- Løbende evaluering af data og videnskabelig rådgivning
- Stakeholder‑kommunikation og statusrapportering
- Kontinuerlig kvalitetssikring og procesoptimering
Ønskede faglige kompetencer
- Uddannelse inden for veterinærmedicin, biologi, farmakologi eller tilsvarende naturvidenskabelig baggrund på kandidatniveau
- Solid erfaring med in vivo‑modeller
- Stærk forståelse for forsøgsdesign og, datagenerering, samt praktisk erfaring med IT-værktøjer til dataoverblik (fx Excel/SharePoint)
- Kendskab til dyrevelfærdslovgivning og 3R‑principper
- Erfaring med udarbejdelse af protokoller, rapportskrivning og dokumentation på engelsk
- FELASA ABD‑certifikat
- Gerne praktisk erfaring med forsøgsdyr (ikke et krav, men en fordel)
- Projekt- og proceskompetencer
Vi lægger vægt på, at du
- Evner at drive flere projekter parallelt uden at gå på kompromis med kvalitet
- Arbejder struktureret, detaljeorienteret og kan skabe overblik og fit-for-purpose dokumentation
- Har procesforståelse og lyst til at optimere arbejdsgange
- Er proaktiv, analytisk og kvalitetsbevidst i problemløsningen
- Kommunikativ og samarbejdsorienteret
- Ansvarsbevidst og stabil i pressede situationer
- Nysgerrig, engageret og fagligt ambitiøs
- Stærke kommunikationsevner i både skrift og tale, på dansk og engelsk
- Motiveres af at arbejde i et reguleret miljø, hvor datakvalitet og tæt kundesamarbejde er i fokus.
Vi tilbyder
- En central rolle i et professionelt og ambitiøst miljø
- Samarbejde med højt specialiserede kunder, kolleger og eksterne eksperter
- Et stærkt fokus på samarbejde, respekt, faglig udvikling, kvalitet og dyrevelfærd
- En spændende, international arbejdsplads med fokus på dyrs og menneskers sundhed og trivsel
- 37 timers arbejdsuge
- Konkurrencedygtig løn inkl. sundhedsforsikring, pensionsordning og fælles frokostordning
Tiltrædelse snarest muligt. Det daglige arbejdssted er Dalmose ved Slagelse med begrænset rejseaktivitet. Der er ikke mulighed for offentlig transport til arbejdsstedet. Mulighed for lejlighedsvis at arbejde hjemmefra eller på vores kontor hos Symbion, 2000 Frederiksberg, når det passer med studieaktiviteterne.
Sådan søger du
Klik for at søge stillingen via Jobindex senest 15. marts 2026 og upload motiveret ansøgning, CV samt kopi af relevante eksamens- og kursusbeviser. Vi behandler ansøgninger løbende.
Kontakt Scientific Director Jens Peter Norup Hertel på tlf. 2424 4525, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Ellegaard Göttingen Minipigs A/S er globalt førende inden for avl, salg og distribution af Göttingen Minipigs til biomedicinsk forskning, og vi leverer research services til kunder inden for pharma, CRO og universiteter. Vores formål er at muliggøre udviklingen af sikrere og mere effektive lægemidler, og det gør vi ved at sætte høje standarder for vores arbejde og ved at respektere og udleve vores værdier: Dyrevelfærd, Kvalitet, Respekt og Samarbejde.
Application deadline: 15 March 2026