Vil du være med til at sikre, at vores produktion aldrig står stille?
SSI Diagnostica Group er en global klinisk diagnostisk virksomhed med en mission om at hjælpe med at forebygge, overvåge og diagnosticere kliniske sygdomme gennem vores kvalitetsporteføljer af reagenser og IVD-diagnostiske produkter og løsninger. Vi er oprindeligt udskilt fra Statens Serum Institut (SSI) og har vækstet gennem opkøb af nu fire kliniske diagnostiske virksomheder i USA og Kina. Vores arv er lige så stærk som vores formål: at forbedre vitalitet og sundhed i samfund verden over.
Om jobbet
Som indkøber hos os får du en bred og varieret opgaveportefølje, der spænder fra operationelle indkøb til leverandørdialog og kvalitetsarbejde. Du arbejder tæt sammen med kolleger på tværs af organisationen og med eksterne leverandører – og du har stor indflydelse på, hvordan vi løser opgaverne bedst muligt.
Dine primære opgaver vil bl.a. være:
- Indkøb og opfølgning på råvarer, handelsvarer og forbrugsvarer via MRP og rekvisitioner
- Vedligeholdelse af masterdata i Dynamics 365
- Proaktiv kommunikation med leverandører og interne stakeholders
- Deltagelse i audits, leverandørevaluering og kvalitetsopgaver (ISO 13485, IVDR, GMP)
- Bidrag til optimeringsprojekter og tværorganisatoriske initiative
Du bliver en del af et lille, dedikeret procurement-team, hvor du får en central rolle i at sikre rettidige leverancer af råvarer, handelsvarer og forbrugsvarer – og dermed bidrager direkte til vores kunders tillid og vores produkters kvalitet.
Om dig
Vi forventer, at du har erfaring med operationelt indkøb og trives i en rolle med både struktur og samarbejde. Du er detaljeorienteret, tager ansvar for dine opgaver og kommunikerer klart – både internt og eksternt.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har erfaring med ERP-systemer – gerne Dynamics 365 (andre systemer kan også være relevante)
- Behersker dansk og engelsk på forretningsniveau
- Har kendskab til kvalitetskrav i regulerede brancher (ISO, IVDR, GMP) – erfaring fra medicinal-/medico-branchen er en fordel, men ikke et krav
- Er nysgerrig på at lære og bidrage til løbende forbedringer
Hvad kan du forvente
Hos SSI Diagnostica Group arbejder vi på at skabe en arbejdsplads, hvor tillid opbygges gennem samarbejde, og hvor omsorg præger alt, hvad vi gør – for kolleger, kunder og patienterne bag hver eneste test.
Som en del af vores voksende koncern er du med til at styrke en kultur, hvor vi deler viden åbent, støtter hinanden og hele tiden udvikler vores kompetencer.
Vi lover ikke en færdig kultur – vi inviterer dig til at være med til at forme den. Sammen skaber vi en arbejdsplads og hver ny kollega er med til at forme og styrke de værdier, vi gerne vil være kendt for.
Vi tilbyder
- Mulighed for hjemmearbejde efter nærmere aftale
- Motionscenter, personaleforening og kantine
Interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Fatih Yalan, Procurement, Logistics & Warehouse Manager, på email: fya@ssidiagnostica.com
Send din ansøgning og CV via ansøgningsknappen snarest muligt og senest
7. oktober. Vi forventer at afholde samtaler i oktober.
Bemærk: Vi modtager ikke ansøgninger sendt pr. mail.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Læs mere om os på www.ssidiagnostica.com