Teknisk Chef
til Industriel opskalering og ekspansion
Ansager, Danmark
Om MATR Foods
MATR Foods er en start-up på en mission om radikalt at ændre miljøpåvirkningen af, hvordan vi spiser uden at gå på kompromis med kvalitet, sundhed og nydelse. Vi udvikler banebrydende mikrobielle løsninger, der giver os mulighed for at omdanne lokale ingredienser til lækker og nærende mad, der er bedre for både mennesker og planeten.
Siden vi lancerede vores første produkter i 2023, har efterspørgslen været så stærk at vi langt fra har kunne følge med. Derfor opskalerer vi nu fra pilotskala til fuldskala produktion med internationalt salg.
Stillingsbeskrivelse
Stillingen som Teknisk Chef er nyoprettet og udgør en vigtig rolle i MATR Foods vækstplan og opgaven med opskalering og nyetablering af vores ”First of a Kind” fødevareproduktion ud fra ”Solid State Fermentation” i industriel skala. Opskaleringen sker ved opbygning af en ny produktionslinie i en større, nyerhvervet produktionsejendom. Projektet udføres i samarbejde med udvalgte danske og europæiske leverandører.
Den Tekniske Chef vil under opskaleringen indgå i MATR Foods projekt team med reference til Chief Supply Chain Officer. På det tidspunkt hvor etableringen af den nye produktionslinie er afsluttet ændres rollens fokus til drift, performanceoptimering og vedligehold. På dette tidspunkt overgår referencen til virksomhedens Fabrikschef. Den Tekniske Chef indgår dermed i fabriksledelsen.
Primære opgaver:
Du er en engageret deltager i MATR Foods projektteamet, der har det samlede ansvar for installation, test og opstart af den nye produktionslinie og etablering af fabrikkens drift som helhed i henhold til aftalte performancemål, specifikationer & standarder, tidsplaner og budget.
- Du får specifikt ansvar for etablering, opgradering og idriftsætning af de serviceinstallationer, som er nødvendige for drift af den nye linie (dampforsyning, luftstyring/ventilationsanlæg, køl og frys, elforsyning og styring/automation)
- Du medvirker til sikre koordinering og styring af udstyrsleverandørers aktiviteter gennem projektet, herunder installation efter aftalte funktionsbeskrivelser og standarder samt linieintegrationen i samarbejde med leverandører og eksterne konsulenter
- Som ansvarlig for teknikfunktionen får du til opgave at sikre en effektiv og sikker overgang fra projekt til drift i samarbejde med Fabrikschefen, Produktionschefer og QEHS chefen.
- Du deltager i etablering af fabrikkens nye organisation og ansættelse af kvalificerede medarbejdere og du har fremadrettet medansvar for udvikling og sikring/tilgængelighed af medarbejdere med de rette kompetencer for at sikre optimeret drift
- Du udarbejder i samarbejde med QEHS chefen mål, planer og procedurer for kvalitet og fødevaresikkerhed i drift og vedligehold samt tilsvarende for miljø og arbejdsmiljø blandt andet som en del af arbejdet frem til certificering efter IFS standarden.
- Du har ansvar for teknisk indkøb og udarbejder mål, plan og budget for internt og eksternt drevet driftsvedligehold gældende for produktionsapparatet, bygningen og ejendommens arealer og installationer. Du er ansvarlig for effektiv forvaltning af det tildelte budget.
- Du deltager i samarbejde kolleger og eksterne specialister i fortsat optimalt teknologivalg og teknologiimplementering. herunder specifikt automation og datadrevet produktionsoptimering og processtyring i samarbejde
- Du etablerer en proces for fabrikkens capex budget og capex aktiviteter i samarbejde med CSCO og Fabrikschefen
Kvalifikationer
Du har en baggrund som Maskinmester, Maskiningeniør eller tilsvarende med erfaring som teknisk ansvarlig for både projekt- og driftsledelse, herunder personaleledelse. Du har arbejdet med specifikation, indkøb, installation og indkøring af større produktionsanlæg ligesom du har haft ansvar for teknikområdets budget, vedligeholdelsesplaner og -systemer for produktionslinier, bygninger og anlæg, samt indgåelse af aftaler og styring af udstyrs- og serviceleverandører.
Erfaring fra FMCG produktion og især fødevareproduktion med krav til hygiejnisk anlægsdesign og specifikationer, installation og drift af automatiserede proceslinier samt anlæg til præcisionsstyring af luftbehandling (renluft), temperatur og fugtighed i produktionens forskellige zoner, vil være en fordel.
Du har kendskab til Lean principper og arbejde med konstante forbedringer indenfor både produktion og vedligehold i samarbejde med produktionsledelse og medarbejdere.
Tillægs-/videreuddannelse med vægt på automation, processtyring og robotteknologi vil være et plus.
Du har et godt engelsk – i skrift og tale.
Personlige egenskaber
For at lykkes i stillingen, skal du motiveres af selve opskaleringen, herunder ansvaret i egen rolle, og samarbejdet med MATR Foods egne specialister og driftsfolk, samt en udvalgt gruppe af danske og udenlandske leverandører, om de mange forskelligartede opgaver som skal varetages.
Du ser en unik mulighed i at blive en af nøglepersonerne i teamet, der implementerer en ny automatiseret produktionslinie, skaber produktion af et nyt fødevareprodukt ud fra opgraderede produktionsmetoder og kapacitetsændring fra storkøkkenniveau til et nyt ”First of a kind” anlæg, alt sammen i betragtelig industriel skala.
Du besidder et stort overblik, er robust og vedholdende, løsningsorienteret og vurderer effektivt hvornår du træffer egne beslutninger, og hvornår du inddrager kolleger og eksterne specialister i opgaveløsning.
Du trives i en produktionsvirksomhed og forstår den absolutte vigtighed af at de kritiske produktionsprocesser forløber præcist, og at slutproduktet lever op til høje krav med hensyn til kvalitet og fødevaresikkerhed.
Arbejdssted
Stillingen har fabrikken på Nørremarken, Skovlund, Ansager, som fast arbejdssted. Grundet stillingens indhold må rejseaktivitet forventes til vores organisation og nuværende produktion i Nordhavn samt til leverandører i Danmark og øvrige Europa. Rejserne vil typiskt være af 1-2 dages varighed
MATR Foods tilbyder
MATR kombinerer vi videnskab og bæredygtighed for at skabe innovative løsninger til fremtidens fødevarer. Vi har allerede vundet priser, anerkendelse og stor investorstøtte og kundekærlighed. Nu tager vi det næste store skridt med opskalering til international eksport. Du får en unik mulighed for at være med til at skabe en ny produktkategori og et nyt bud på en bæredygtig fødevareeksport fra danske råvarer.
Du vil arbejde i et samarbejdsmiljø, der værdsætter nysgerrighed, initiativ og innovation og hvor opgaven hele tiden udvikler sig.
Du bliver en del af et dynamisk og mangfoldigt team på 20 personer, der repræsenterer over 10 nationaliteter og som vil vokse til mange gange den størrelse i løbet af de næste par år.
Se mere om MATR på www.matrfoods.com/da
Ansøg
Ansøgninger og CV sendes til job@matrfoods.com markeret “Teknisk chef” som titel. Ansøgningsfrist er mandag d. 5 maj kl 12. Ansøgninger vurderes dog løbende, så tøv ikke med at indsende.